Hjælp og rettigheder

Hjælp og rettigheder fra det offentlige

Som patient med tarmkræft i livsforlængende behandling eller som pårørende hertil har du rettigheder til forskellige ydelser fra det offentlige, og derudover er der også forskellig hjælp, du kan søge. Du har mulighed for at læse mere om de forskellige tilbud her.

Sygehusvalg

Som patient kan du frit vælge mellem landets offentlige sygehuse. Der er fastsat regler for maksimale ventetider for både undersøgelser, behandling og efterbehandling. Din egen læge samt sygehuslæge vil hjælpe med råd og vejledning i forhold til behandlingssted. Hvis en sygehusafdeling har lang ventetid på behandling, kan den lukke for modtagelse af patienter fra både egen region og andre regioner, indtil ventetiden er bragt ned. Det betyder, at din mulighed for at vælge et andet behandlingssted i nogle tilfælde kan være begrænset. Der er mulighed for behandling på private behandlingssteder, men det kræver dog, at Danske Regioner har indgået en aftale med det pågældende behandlingssted. Vælger du et sygehus, der ligger langt væk, skal du selv betale for omkostningerne til transport. Hvis du er berettiget til befordringsgodtgørelse, skal du selv betale for den del af din transport, som ligger ud over den transport, du ville have haft til det oprindelige behandlingssted. Det skyldes, at din region højst er forpligtet til at betale for transporten til det sygehus, regionen ville have brugt. På sygehusvalg.dk kan du læse mere om, hvilke behandlingssteder der tilbyder de forskellige former for behandling. På sundhedsstyrelsen.dk har du også mulighed for at få hjælp af patientvejlederne i din region.

Patienthotel

Som patient med tarmkræft i livsforlængende behandling har du mulighed for at bruge et patienthotel. Som patient kan du komme på patienthotel som et alternativ til indlæggelse på hospitalet, hvis du er selvhjulpen og ikke afhængig af hospitalspersonalets hjælp. Et patienthotel er et opholdstilbud uden for hospitalet tæt ved de fleste større sygehuse. Et patienthotel giver bedre mulighed for privatliv, hvor du f.eks. kan komme og gå, som du vil, og der er ingen faste besøgstider for pårørende. Om et patienthotel kan bruges til et aflastningsophold, afhænger af din situation og vurderingen fra den afdeling, som du er tilknyttet. På cancer.dk har du mulighed for at læse mere om patienthoteller.

Hospice

Hvad er et hospice?

Et hospice er et tilbud under det frie sygehusvalg. Du har ret til frit at vælge ophold på det hospice i Danmark, som du måtte ønske dig, men der er generelt mangel på hospicepladser i forhold til behov og ønsker. Hospicerne hører under regionerne, der efter Sundhedsloven er forpligtede til at indgå driftsoverenskomster om et fastsat antal pladser. Det enkelte hospice visiterer selv patienten efter lægelig henvisning, og der er oftest et tæt samarbejde mellem hospice og et nærliggende hospitals palliative læge-ekspertise. På hospiceforum.dk  kan du læse mere om, hvor du kan finde dit nærmeste hospice.

Hvad tilbyder et hospice?

Et hospice tilbyder dig eller din pårørende en kvalificeret, lindrende indsats af et veluddannet og erfarent tværfagligt personale, som består af sygeplejesker, læger, fysioterapeuter, præster og psykologer samt i nogle tilfælde diætister, socialrådgivere og musikterapeuter. Derudover har et hospice ofte tilknyttet frivillige medarbejdere, der udfører forskelligt praktisk arbejde, og som er til disposition for patienter og pårørende til løsning af praktiske opgaver, som samtalepartner eller egentlig besøgsven. På et hospice bliver omsorg, pleje og behandling tilrettelagt i samråd med patienten og pårørende. Familien har ligesom patienten stor plads i den daglige omsorg, pleje og behandling. Et hospice er således både for patient og pårørende. På hospiceforum.dk kan du læse mere om, hvad et hospice kan tilbyde dig og din(e) pårørende.

Hvad er et hjemmehospice?

Nogle patienter ønsker at dø i eget hjem, og de fleste hospicer er tilknyttet en hjemmehospicefunktion. Når patienten er visiteret til hjemmehospice, er der et tæt samarbejde mellem et palliativt team fra hospicet, den praktiserende læge og hjemmeplejefunktionens personale. Som patient og pårørende har du telefonservice til hospicet døgnet rundt og mulighed for at tilkalde hospiceteamet. Den gennemsnitlige kontakttid er ca. to måneder i hjemmehospice-regi. Mange patienter under hjemmehospice tilbringer den allersidste tid på hospicet. På hospiceforum.dk kan du læse mere om hjemmehospice.

Hvad er visitationskriterierne?

Patienten skal opfylde visitationskriterier fastlagt af det enkelte hospice. Specifikke visitationskriterier fås ved henvendelse til de enkelte hospicer. Hospice lægger generelt vægt på, at:

  • patienten selv ønsker at komme på hospice
  • helbredende behandling er afsluttet
  • patienten har en uhelbredelig fremadskridende sygdom med forventet kort levetid og har brug for specialiseret, tværfaglig palliativ indsats
  • patienten er velinformeret om og indforstået med, at indsatsen er af lindrende karakter

Visitationen foretages generelt af hvert enkelt hospice ved, at en hospicesygeplejerske og en læge besøger hjemmet, plejehjemmet eller hospitalet, hvor patienten befinder sig. På hospiceforum.dk kan du læse mere om visitationskriterierne for hospice.

Hvad koster et hospiceophold?

Hospice er et tilbud under frit sygehusvalg. For patienten er et hospiceophold gratis. Visitation til hospice kræver normalt henvisning fra patientens egen læge eller sygehuslægen. De fleste hospicer har egen hjemmeside, hvor visitationskriterier, henvisningsmuligheder med videre er beskrevet. På hospiceforum.dk kan du læse mere om hospice.

Pårørendes orlov, hjemmepasning

Som patient med tarmkræft i livsforlængende behandling har du også mulighed for at være hjemme i de ekstra dage. Her er der forskellige muligheder for sygepleje og plejevederlag for dig og din(e) pårørende.

Sygepleje/hjemmepleje

Hvordan får man plejevederlag for pasning af ens nære?

Du kan som pårørende søge om et plejevederlag til at passe en nær slægtning eller ven, der ønsker at dø i eget hjem. Du har ret til at få orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag. Betingelserne for at få bevilliget plejevederlag er, at:

  • En læge skal vurdere, at der kun kan tilbydes lindrende behandling, og at levetiden vil være kort
  • Den syge skal have et plejebehov
  • Du og din nærtstående skal være enige om pleje – og pasningsordningen
  • Plejen skal kunne varetages i dit eller den syges hjem
  • Bevillingen skal ske via den kommune, hvor den syge vil opholde sig den sidste tid

borger.dk kan du læse mere om reglerne for ovennævnte.

Hvordan bliver man ansat som hjælper til ens nære?

Hvis du har en pårørende, som er alvorligt syg, kan du blive ansat som hjælper af kommunen i op til seks måneder til at passe den syge. Betingelserne er:

  • At alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet
  • At plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
  • At den syge har sin egen bolig og f.eks. ikke bor på døgninstitution eller i anden plejebolig
  • At begge parter – den syge og dig – er enige om pasningsforholdet
  • At kommunen vurderer, at du er i stand til at varetage opgaven
  • At du har tilknytning til arbejdsmarkedet

borger.dk kan du læse mere om reglerne for ovennævnte.

Hvordan får man orlov til at passe en nær pårørende?

Både offentlige ansatte og privatansatte har ret til at holde orlov for at passe en syg pårørende. Hvis din arbejdsgiver yder løn til en ansat under orlov, får han/hende refusion, der svarer til plejevederlaget. Hvis du bliver bevilliget orlov til at passe en pårørende, kan du efter aftale med din arbejdsgiver dele pasningen op i kortere perioder af mindst en måneds varighed. Pasningsperioden kan også forlænges med op til tre måneder efter fornyet ansøgning Under orloven bliver du ansat af den kommune, som den nærtstående bor i, og får en løn på 20.935 kr./mdr. Du kan dog ikke få et beløb, der er større end det, du får udbetalt fra arbejdsgiver. Du bevarer din ret til arbejdsløshedspenge, feriepenge og lign. På borger.dk kan du læse mere om reglerne for ovennævnte.

Mister man retten til hjemmepasning ved midlertidig indlæggelse? Selvom plejen foregår i hjemmet, kan der være behov for midlertidig indlæggelse – f.eks. for at aflaste den pårørende. Du mister ikke et plejervederlag, fordi den syge er midlertidigt indlagt. Er der ikke behov for midlertidig indlæggelse, kan patienten få gratis midlertidig hjemmehjælp og hjælp til at betale udgifter til medicin, sygeplejeartikler og lign. På borger.dk kan du læse mere om betingelser for hjemmepasning. Oplysningerne i det ovenstående er opdateret pr. 1. januar 2015. Du kan finde yderligere og helt opdateret information via linksene på hvert område.

Terminaltilskud til medicin, ernæring og hjælpemidler

Hvis man vælger at tilbringe den sidste tid i eget hjem eller på et hospice, skal man ikke stilles økonomisk ringere end patienter, der forbliver indlagt på hospital. Derfor får man al medicin gratis, når man har en bevilling af terminaltilskud fra Sundhedsstyrelsen. Ens læge kan søge om 100 pct. tilskud til lægeordineret medicin, når man er døende, og lægen vurderer, at man kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, samt at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. En bevilling af terminaltilskud er tidsubegrænset. Lægen skal derfor orientere Sundhedsstyrelsen skriftligt, hvis man mod forventning får det bedre og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde bevillingen. Ansøgninger om terminaltilskud besvares inden for 1-2 dage. Patienten modtager et brev med bevillingen. Samtidig bliver bevillingen registreret i CTR – det Centrale Tilskuds Register, så apoteket kan se, at man har ret til at få alt sit receptordinerede medicin gratis. Medicintilskud – herunder terminaltilskud – forudsætter, at lægemidlet købes på et dansk apotek. Terminalbevilling betyder, at man får alle lægemidler, som er udskrevet på recept, gratis – dvs. al medicin, som er ordineret af en læge på recept, uanset om der ellers er tilskud til medicinen eller ej. Terminaltilskud dækker ikke udgifter til hjælpemidler eller ernæringsprodukter. Ernæringspræparater hører ikke under denne ordning, men såfremt lægen ordinerer disse på en særlig blanket, ydes der 60 pct. i tilskud i henhold til sundhedslovens bestemmelse om offentligt tilskud til ernæringspræparater. Tilskud til indkøb af hjælpemidler som fx forbindsstoffer skal søges hos bopælskommunen (socialcentret).

Sygesikring på rejse Det gule sundhedskort dækker ikke uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du bruge det blå EU-sygesikringskort, når du kontakter et lokalt behandlingssted. Dette EU-sygesikringskort giver dig ret til samme behandling, som borgerne i det land, du rejser i. Vær opmærksom på, at du er dækket forskelligt afhængigt af, hvor du rejser hen. Hvis du helt vil undgå egenbetaling, bør du tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab. Læs mere om reglerne her.